|
|
- Født 4.6.44 i St.Louis, Missouri, U.S.A. Døbt Edward Ralf Skoller. Siden da kaldet Eddie. Svensk født mor Ingrid Irma Paskell og russisk født far Aron Rafael Skoller.
- Bror Peter Arne Skoller f.1941 i New York.
- Boet i Danmark fra 1950, hvor familien ankom med D/S Jutlandia -kort før skibet blev sendt som hospitalskib til Korea.
- Student fra Stenhus Kostskole i Holbæk 1963<
- HA fra Handelshøjskolen i København 1966
- Gift med Pia Skoller f. Persson 1966 med hvem børnene Trine f. 1967 og Malene f. 1971. Skilt 1975.
- Gift 1983 med Lisbet Lundquist med hvem barnet Marie f. 1978. Skilt 1990.
- Gift 1993 med Sissel Kyrkjebø Skoller med hvem barnet Ingrid f. 1996 og Sarah f. 1999. Skilt 2004.
- Arbejdede som civiløkonom/systemplanlægger først på Danfoss på Als 1967 og siden i Bladkompagniet i København 1968-69.
- Autodidakt som optrædende.
- Debuterede i TIVOLIS VISEVERSHUS under ledelse af Thøger Olesen 1.maj 1969 og blev fuld tids 'showbisser' fra 1.sept 1969. Nummeret 'I MIDDELHAVET SARDINEN SVØMMER' blir til.
- Debuterede samme år på koncertscenen med 'eget show' som opvarmning for Juliette Greco i Stakladen i Århus under Århus Festugen.
- Derefter engageret til en Danmarks turné med Dirch Passer, som forespurgt om ikke det var en idé at ta' Eddie Skoller med i showet skulle ha' sagt: "Jo, hvem er hun?"
- Lavede første eget one-man-show i København Dec. 1970 i Odd Fellow Palæets lille sal.
- Medvirkede i Rock-musicalen HAIR i foråret 1971 i rollen som Berger i Cirkusbygningen i København. Turnerede derefter med HAIR i hele Skandinavien.
- Medvirkede i JESUS CHRIST SUPERSTAR i 1972 i Falkoner Teatret i København primært i rollen som Herodes og alternerende som Judas.
- Medvirkede for første gang i HJØRRING REVYEN under ledelse af Thøger Olesen sommeren 1973.
- Spillede Proteus i Shakespeare musicalen TO HERRER FRA VERONA på Aalborg Teater vinteren 1973.
- 1974 Endnu en sommer i HJØRRING REVYEN.
- Efteråret 1974 i rollen som Brad i THE ROCKY HORROR SHOW på Gladsaxe Teater.
- Endnu et One-man-show i Odd Fellow Palæet i København 1975.
- 1975 opstår nummeret 'WHAT DID YOU LEARN IN SCHOOL TODAY'.
- 1977 laver Skoller som den første i sin genre herhjemme et one-man-show som forestilling på Strøghus Teatret i København. Showet var planlagt til 14 dage, men gik for fulde huse i 4 uger på trods af avisstrejke.
- Som følge af succeen bliver showet overført til Det Ny Teater i København hvor det spilles yderligere en uge.
- Lp'en 'EN AFTEN MED EDDIE SKOLLER' udkommer og sælger til guld og efterfølgende platin.
- Samme år dør Thøger Olesen og Eddie Skoller blir direktør for Hjørring Revyen og står for denne i 1977 og 1978 hvorefter tøjlerne overgives til Per Pallesen p.g.a. for mange presserende opgaver som solist. Bl.a. en turné i USA sommeren 1979 med AMERICAN WIND SYMPHONY ORCHESTRA.
- Efteråret 1979 sker det egentlige gennembrud på et større plan i Danmark med først 9 udsolgte forestillinger i Falkonér Teatret og efterfølgende landturné i sportshallerne i Danmark. Firguren HUGO blir født.
- Lp'en 'HUGO OG DE ANDRE' udkommer og sælger til platin.
- 1981 rykker Eddie ind på BELLEVUE TEATRET med showet 'EDDIE SKOLLER OG HANS SEKS STRENS ÉN MANDS BAND' også som den første i sin genre med et one-man-show som sommerforestilling.
- Samme år er Eddie med sit one-man-show gæst i 3 uger på show-etablissementet 'BØRSEN' i Stockholm.
- <1983 indvier Eddie i et show sammen med 'BYENS BEDSTE BACKIN' BAND' den tidligere biograf TRE FALKE BIO som showscene. Den fik navnet FALKONER SALEN. Bandet bestod af BILLY CROSS på guitar, THOR BAXTHAUSEN på klaver, NIELS VANGKILDE på bas og TOM McEWAN på trommer.
- 1983 på sin første turné i fjernøsten efter en enkelt optræden i Moskva.
- 1984 optræder Skoller i Los Angeles på THE BEVERLY HILLS HOTEL ( Eagels ' Hotel California' ) i forbindelse med 30 års dagen for oprettelsen af SAS polarruten. Dette fører til at Eddie blir inviteret til at lave en show-case på stand-up-stedet THE IMPROV i Hollywood foråret 1985. Blir tilbudt US-kontrakt men afslår efter lange overvejselser.
- 1987 atter på Bellevue Teatret med showet 'SKOLLER PÅ BELLEVUE'. I dette show optræder figuren CLAES for første gang med nummeret 'KLAMPENBORG BLUES'.
- 1989 er Eddie på endnu en turné i Fjernøsten og Autralien.Denne gang i sin egenskab af nyudnævnt SAS ambassadør.
- Samme år indledes et samarbejde mellem SVTV og DR hvor Eddie er vært og solist i en serie TVprogrammer under navnet EDDIE SKOLLER SHOW. Et samarbejde som fører til nye programserier i 1991 og 1993 med en række internationale stjerner.
- 1990 er Eddie Skoller tilbage i FALKONER SALEN med showet 'SKOLLER PÅ TREFALKE' med efterfølgende landsturné.
- 1991 gæstes Oslo med et one-man-show i 2 uger på CHAT NOIR.
- 1993 endnu en turné i Det Fjerne Østen og Australien som SAS ambassadør.
- Foråret 1994 er Eddie på turné på vestkysten i USA.
- Sommeren 1994 holdes kombineret 50 års fødselsdag og fejres 25 års jubilæum med et showet 'SKOLLER I TIVOLI' i GLASSALEN med efterfølgende landsturné.
- Sommeren 1997 på Bellevue Teatret med showet 'INTERNEDDIE' . Denne gang med JENS KRØYERS BAND.
- 2001 og 2002 atter solo i GLASSALEN i Tivoli med showet 'DET JEG KA' LI''.
- Sommeren 2005 en uge i VISEVERSHUSET i Tivoli, hvor det hele startede i 1969.
- 2006 sluttes ringen med en optagelse i VISEVERSHUSET i Tivoli med henblik på udgivelsen af en retrospektiv DVD.En DVD hvor Eddie fortæller om historierne bag og hvor der vises indslag fra tidligere shows.
- 2010 Skriver Eddie en række nye sange og tager på turné med showet 'En tur til' - en titel der både dækker over 'en tur til' på landevejen og 'en tur til' i livet efter en skilsmisse i 2004 og indledningen af et nyt forhold i 2007. I dette show, som i høj grad var baseret på musik og poesi og noget mindre på det showprægede samarbejdede Eddie med hhv Francesco Calí og Nikolaj Busk på harmonika / piano. Turnéen sluttede med 3 forestillinger på Hofteatret i København.
- 2011 Indspilles de fleste af sangene fra showet 'En tur til' i Soundscape studiet med Louise Nipper som tekniker. CD'en produceres af Nikolaj Busk og Eddie Skoller og har Alex Riel på trommer, Hugo Rasmussen og Jes Jefsen på bas og Aske Jacoby på guitar foruden Nikolaj Busk på harmonika og flygel og Eddie selv på guitar.
- 2012 udkommer CD'en ' Kærlighedens Karrusel' på EMI i oktober og i denne forbindelse laves et release-show på Bellevue Teatret søndag d. 7.okt. Her medvirker foruden Hugo Rasmussen og Nikolaj Busk.
|
Med sine one-man shows har Skoller nu etableret sig som 'den internationale dansker' - danskeren som med base i Danmark rejser verden rundt, både med egne turnéer og for internationale virksomheder og kongresser.